Inger Christensen Sommerfugledalen 25 augusti 2012

XV

De stiger op, planetens sommerfugle
i Brajcinodalens middagshede luft,
op fra den underjordisk bitre hule,
som bjergbuskadset daekker med sin duft.

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe,

som påfugløje flagrer de omkring

og foregøgler universets tåbe

et liv der ikke dør som ingenting.

Hvem er det der fotryller dette møde

med strejf af sjaelefred og søde løgne

og sommersyner af forsvundne døde?

Mit øre svarer med sin døve ringen:

Det er døden som med egne øjne

ser dig an fra sommerfuglevingen.